Nedenstående artikel er oprindeligt bragt i dagbladet Politiken d. 23. maj 2023
At Hank Bangild måtte rejse 9.000 kilometer fra Ontario i Canada til Roskilde for at komme på Borgerservice for at få MitID er ikke noget særsyn.
Flere læsere har reageret på historien om Hank med fortællinger om, hvordan de eller deres familiemedlemmer befinder sig i selvsamme kattepine i udlandet: ingen mulighed for at komme på MitID og dermed ingen adgang til deres egen danske konto og penge.
Politiken har sågar hørt fra en britisk statsborger, der rejste til Danmark for at få adgang til MitID, men måtte rejse hjem igen med uforettet sag efter et forgæves besøg på Borgerservice i Gentofte i fredags. Robin Worrall har to danske døtre og har derfor haft et løbende behov for at overføre penge til dem, give gaver og betale for bryllupper.
»Som britisk borger uden cpr-nummer ved jeg, at jeg kan bruge MitID-appen med mit britiske digitale pas, men ansigtsgenkendelsessystemet er så følsomt, at denne vej også er blevet lukket, så jeg er stadig i limboland – mens alle parterne, Danske Bank, MitID og Gentofte Kommune kaster aben rundt imellem sig. Det sidste råd, jeg fik, var, at jeg skulle ansøge om nyt pas, selv om mit nuværende er gyldigt til november 2026. Sikke noget rod«, skriver Robin Worrall der otte gange selv forgæves har forsøgt at få systemet til at validere det billede, han tager med sin smartphone.
Organisationen Danes Worldwide repræsenterer de 250.000 danskere, der er bosat i udlandet. Generalsekretær Michael Bach Petersen fortæller, hvordan en del medlemmer er meget frustrerede over ikke at være kommet på MitID endnu. »De er afskåret fra deres konto, fra at betale regninger, overføre penge, og derfor glæder de sig ekstra meget til at komme på sommerferie i Danmark for at komme i Borgerservice«
De er afskåret fra deres konto, fra at betale regninger, overføre penge
Michael Bach Petersen, generalsekretær i Danes Worldwide
Glemmer, at vi er ambassadører
Han efterlyser generelt en større politisk anerkendelse af udlandsdanskere og deres værdi som vidensindsamlere og ambassadører for Danmark, når der laves lovgivning og samfundsforandringer.
Han peger på, at omkring hver tredje udlandsdansker betaler en eller anden form for skat herhjemme.
»Der er en tendens til at tænke ‘ ude af øje, ude af sind’ om danskere, der har forladt landet.
Vi er et af ganske få vestlige lande, der fratager fraflyttede statsborgere deres ret til at stemme. Problematikken også med MitID er, at man i sine planer ikke på forhånd har tænkt ind, at der er cirka en kvart million danskere uden for Danmarks grænser, som også har behov for hjælp«, siger generalsekretæren fra Danes Worldwide.
Stolt af det danske sprog
Efter at være rejst fra Canada til Danmark for at komme i Borgerservice og efter over en times sagsbehandlingstid lykkedes det endelig for Hank Bangild at komme på MitID. Han var lettet og glad, og begejstret begyndte han at fortælle om, hvordan han trods sine 54 år væk fra kongeriget stadig gør en dyd ud af at tale dansk, og at han hjemme i Canada ofte fortæller om Danmark.
»Jeg er stolt af det danske sprog. Tænk sig, det bliver kun talt af 5,5 millioner mennesker worldwide, det er så unikt…«.
Senest har han i morges dansk tid skrevet en mail fra Ontario, hvor han bekræfter, at han stadigvæk er på MitID og kan bruge det til at få adgang til sin netbank og føre dialog med danske myndigheder.
»I går brugte jeg systemet til at dokumentere min leveattest«, skriver han med henvisning til kravet til pensionister i udlandet, der hvert år skal bekræfte, at de er i live.
»Det virkede fremragende. Hvilket beviser, hvad jeg har postuleret hele tiden, nemlig at systemet virker – hvis man endelig bliver lukket ind. Men at komme til det stadie var simpelthen et mareridt«.
Author: Ashley Bennett
Last Updated: 1702559162
Views: 903
Rating: 3.9 / 5 (110 voted)
Reviews: 83% of readers found this page helpful
Name: Ashley Bennett
Birthday: 1971-02-17
Address: 374 Jones Overpass, South Lauren, CO 93642
Phone: +4699406275269853
Job: Article Writer
Hobby: Playing Piano, Singing, Card Collecting, Golf, Origami, Pottery, Skateboarding
Introduction: My name is Ashley Bennett, I am a rich, courageous, daring, multicolored, enterprising, Adventurous, strong-willed person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.