header banner
Default

Eksperter er usikre på, hvor lovligt den nyligt indførte betalingsmetode fra Facebook og Meta er


Du kan nu betale for at få reklamer til at forsvinde fra dine sociale medier. Ekspert tvivler på, om betalingsordningen overhovedet er lovlig.

Har du lyst til at betale 95 kroner om måneden for ikke længere at få målrettede reklamer på Instagram og Facebook?

Eller vil du undlade at betale og fortsat bruge de sociale medier på præcis samme måde, som du gør i forvejen?

Hvis du ikke vil betale med kroner og ører, skal du betale med dit privatliv og dine fundamentale rettigheder

Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver

Det er det valg, som brugere af de to Meta-ejede sociale medier bliver præsenteret for i disse dage, og for mange brugere vil det nok umiddelbart være en no brainer.

De fleste kommer højst sandsynligt ikke til at betale, men de burde overveje det en ekstra gang, mener Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver.

Såfremt man altså fortsat overhovedet ønsker at gøre brug af de sociale medier.

- Hvis du ikke vil betale med kroner og ører, skal du betale med dit privatliv og dine fundamentale rettigheder, siger hun.

Hvis brugerne fravælger at bruge 95 kroner om måneden på et reklamefrit abonnement, siger de nemlig automatisk ja til, at Meta fortsat må bruge dets data til at målrette reklamer til brugerne.

- Det, Meta i virkeligheden siger, er jo: Hvis du vil bruge vores gratis tjeneste, skal du acceptere vores betingelser, hvor vi tracker dig i hoved og røv, fortæller Pernille Tranberg.

Uvist, om det er lovligt

VIDEO: Att Hitta Din Nisch: Identifiera Lönsamma Affiliate-Program
wafoti

Meta indfører sin nye abonnementsordning, efter at det tidligere i år modtog en bøde på 390 millioner euro – svarende til knap 3 milliarder danske kroner – på grund af brud på EU-regler om personlige data.

Irlands datatilsyn tildelte Meta bøden, fordi det ikke mente, at Meta havde en juridisk begrundelse til at sende brugere reklamer baseret på deres onlineaktivitet.

Men nu kan man altså betale sig fra det.

- Jeg ved ikke, om det overhovedet er lovligt. Gratisversionen af Facebook og Instagram vil jo fortsat målrette annoncer til folk uden at få deres aktive samtykke, siger Pernille Tranberg.

Ifølge hende ville det vælte hele Facebook og Instagrams forretningsmodel, hvis man skulle give aktivt samtykke til de målrettede reklamer, som er det, tjenesterne tjener sine penge på.

Meta kan afgøre vores værdier og kultur

VIDEO: De 18 vanligaste frågorna om läkarprogrammet - Q&A!
Dan Silberstein Kantor

Når Meta indsamler data fra sine brugere, er der ikke kun tale om den data, du bevidst giver dem som dit fulde navn, stilling eller bopæl.

De indsamler også, hvad deres brugere skriver i private beskeder på beskedappen Messenger, hvad dine venner og følgere foretager sig på appen, og hvad du laver på din tablet eller computer, når du ikke bruger Facebook eller Instagram.

  • De oplysninger, du angiver, når du registrerer dig og opretter en profil, eksempelvis din e-mailadresse eller dit telefonnummer.
  • Hvad du foretager dig på Meta-tjenester som Instagram, Facebook og Whatsapp. Det omfatter, hvad du klikker på eller synes godt om, dine opslag og billeder samt de beskeder, du sender. Hvis du bruger end-to-end-krypterede beskeder, kan Meta ikke læse dem, medmindre brugere anmelder dem, så de sendes til gennemgang.
  • Hvem dine venner eller følgere er, og hvad de foretager sig på Metas tjenester.
  • Oplysninger fra den telefon, computer eller tablet, du bruger Metas produkter på. Det kan for eksempel være, hvilken type det er, og hvilken version af appen du bruger.
  • Oplysninger om ting, du gør i og uden for Metas tjenester. Det omfatter blandt andet andre websites, du besøger, apps, du bruger, og onlinespil, som du spiller.

Kilde: Meta

Og det gør brugerne ekstremt sårbare over for både økonomisk og politisk manipulation, mener Pernille Tranberg.

Hun tilføjer, at store monopollignende virksomheder som Meta i sidste ende har så meget data, at de – eksempelvis via målrettede annoncer – får for meget magt i vores samfund og kan ende med at påvirke os politisk.

- Firkantet sagt bliver det i sidste ende de meget få profitorienterede amerikanske virksomheder med nogle helt andre værdier end os, der bestemmer over vores værdier og kultur, siger hun.

Kan stadig bruge din data

VIDEO: Enhet 4. Prata om hobbyer, kommentera mat, diskutera abstrakta begrepp, prata om djur.
Roger Lewis

Desuden skal man tænke en ekstra gang over, hvad det reelt er for et valg, man bliver stillet overfor, siger Pernille Tranberg.

For de 95 kroner om måneden får man lovning på ikke at modtage målrettede annoncer. Men Meta lover ikke, at de vil undlade at indsamle oplysninger om de brugere, der køber abonnementet.

- Så hvad bruger de så dine data til? Måske vil de ikke profilere dig, men de kan stadig bruge dine data til at træne deres algoritmer med. Hvis jeg skal betale, skal jeg være sikker på, at de slet ikke indsamler min data, fastslår Pernille Tranberg.

Ifølge datarådgiveren kommer de, der både har råd og går op i deres privatliv, til at betale.

Resten kommer til at betale med data, fordi de ikke forstår konsekvenserne på lang sigt, vurderer hun og anbefaler alle til at "forsvinde helt" fra Facebook, Messenger og Instagram.

TV 2 har forsøgt at række ud til Meta for at få en kommentar, men de er i skrivende stund ikke vendt tilbage.

Sources


Article information

Author: Deborah Burke

Last Updated: 1703771281

Views: 1027

Rating: 4.3 / 5 (80 voted)

Reviews: 89% of readers found this page helpful

Author information

Name: Deborah Burke

Birthday: 1922-10-25

Address: 68817 Mary Expressway Apt. 498, Kleinview, AR 52195

Phone: +4573981243425821

Job: Mechanic

Hobby: Basketball, Sewing, Writing, Gardening, Camping, Sailing, Telescope Building

Introduction: My name is Deborah Burke, I am a radiant, transparent, treasured, frank, audacious, forthright, striking person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.